Alt du skal vide om a-kasser som selvstændig

Hvis du er selvstændig og driver egen virksomhed, er der en lang række ting du skal være særligt opmærksom på, når du skal vælge en a-kasse. Du har nemlig ikke de samme regler, som en traditionel lønmodtager har.

Det er vigtigt, du overvejer din økonomiske sikkerhed, som du med fordel kan sikre dig med en a-kasse, der hjælper dig, hvis du bliver nødt til at lukke din virksomhed igen.

En a-kasse er dog også meget andet end blot ret til dagpenge, det er også karriererådgivning, efterløn, uddannelse og lønsikring.

Find en a-kasse med speciale i dit fagområde

Start med at find en a-kasse, der har en afdeling særligt for medlemmer med egen virksomhed, så du er garanteret den bedst mulige rådgivning. Det er vigtigt, at du finder en a-kasse med et indgående kendskab til dit fagområde.

studerende

På denne måde er det også muligt for dig at styrke dit netværk og hente gode idéer på netværksmøder og inspirationsmøder for selvstændige. Afslutningsvis er du også sikret den største økonomiske tryghed.

Husk, selvstændige har også ret til dagpenge, og derfor er din tid givet godt ud, hvis du finder en a-kasse, der kan varetage dine interesser, med speciale i den branche du befinder dig i.

Hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse?

Hvis du er hovedbeskæftiget, vil det sige, at dit arbejde i virksomheden er det, du bruger mest tid på, ligesom indtægterne fra virksomheden er dit væsentlige forsørgelsesgrundlag. Hvis du arbejder mindre end 30 timer i din virksomhed under hovedbeskæftigelse, skal du være opmærksom på, at arbejdet i virksomheden ikke ’tæller med’ som timer til din dagpengeret. Driver du din virksomhed som din hovedbeskæftigelse, skal din virksomhed være lukket helt ned, før du kan få eventuelle dagpenge.

Bibeskæftigelse er derimod din mulighed for at drive virksomhed samtidig med, at du modtager dagpenge. I visse tilfælde har du mulighed for at opnå dagpenge i op til 78 uger samtidig med, at du driver selvstændig bibeskæftigelse.

Dette kræver, at du altid kan lægge dit arbejde i virksomheden uden for din normale arbejdstid som lønmodtager, samt at du står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Du skal altså kunne starte i lønnet arbejde på 37 timer med en dags varsel, mens du driver din virksomhed.

mobil-iphone

Du kan fra den ene dag til den anden skifte fra bibeskæftigelse til hovedbeskæftigelse, hvis du oplever, at der er flere timer at arbejde i virksomheden. Det er derimod sværere at skifte den anden vej.

Kort og godt om reglerne

Du kan få dagpenge, når du er helt ophørt med at drive virksomhed – du kan altså ikke drive din virksomhed på fuld tid og samtidig få dagpenge.

Til gengæld har du ret til dagpenge, hvis det er din bibeskæftigelse. Samtidig kan en a-kasse hjælpe dig med andet end blot dagpenge: Vejledning og rådgivning, der er guld værd, hvis du er nyopstartet med egen virksomhed.

Det kan også være, du overvejer at starte egen virksomhed, men ikke kan overskue processen og har svært ved at komme i gang.

Her kan du læse mere om, hvordan du kommer godt fra start med din virksomhed.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/vitaminic.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3464