Huskeliste til årets Roskilde Festival

Årets Roskilde Festival står for døren, og du går måske og overvejer, hvad der skal pakkes i tasken eller rygsækken. Der er intet værre end at stå på festivalpladsen og opdage, at du har glemt nogle af de mest vigtige ting, der skulle have været med til at gøre din festivaluge ekstra god.

Det er altafgørende, at du pakker de absolut nødvendige ting, men også de ting og sager, der kan skabe hygge og gode stunder på festivalpladsen.

Læs videre hvor vi klæder dig godt på til din Roskilde Festival.

Det absolut nødvendige

Først og fremmest – og vigtigst af alt – skal du huske din billet, hvad end den er i printet udgave eller på telefon.

Ligeså vigtigt er personligt ID samt kreditkort. De absolut nødvendige ting er med garanti allerede fundet frem og stillet til en side, men for en god ordens skyld, nævner vi de vigtigste ting.

På Roskilde Festival er de få timers søvn, du får guld værd, hvorfor det er vigtigt, at du investerer i et nogenlunde godt telt, en sovepose og en luftmadras. Samtidig skal du huske en god portion tøj, der passer til alt slags vind og vejr – det danske sommervejr kan jo til tider være en smule uforudsigeligt.

danice

Husk, du er på festival, så du kan sagtens lade dit nyeste og fineste tøj blive hjemme, og i stedet prioritere tøj, du føler dig godt tilpas i. Lad i stedet det nyeste mærketøj vente til Northside festivallen, som jo er festivallen hvor alle dufter godt <3

Det praktiske

Der findes et væld af praktiske ting, der kunne forsøde din festival, men som du egentligt godt kan leve uden. Det er derfor vigtigt, at du prioriterer de rigtige ting og sager, samtidig med, at du vælger et par genstande, der kan gøre ugen endnu bedre. En køletaske, en gasbrænder og en gryde kan uden tvivl være den rette investering for dig og dine festivalvenner.

Et varmt måltid mad, om det så bare er pasta med ketchup, kan hurtigt virke som et gourmetmåltid, når du er på festival.

Gå på jagt i de mange forskellige Tangia sæt hos friluftsland.dk – det er og bliver en klassiker for både friluftsliv og festivalliv!

Det lyder måske skørt i dine ører, men gaffatape og snor, er noget i uden tvivl vil få brug for på festivalen – måske teltet trænger til en lapning. Sidst men ikke mindst, er sorte sække et absolut must, så I kan rydde op efter jer og samle jeres affald.

Gør festivalen lidt hyggeligere

Husk tøj til alt slags vejr i Danmark!

shorts

Mange gange er det de små ting, der kan gøre en festival ekstra god. Hele essensen ved Roskilde Festival er at hygge sig og have det sjovt, og følgende ting og sager vil uden tvivl bidrage til den gode stemning i jeres camp.

Spillekort, en bold og andre underholdningsfavoritter er uundværlige på festivalen, så I kan udfordre hinanden i alverdens spil og konkurrencer.

For at skabe den rette stemning og holdånd i jeres camp, kan I eksempelvis medbringe et flag og andre remedier, der kan gøre campen personlig og hjemlig – så kan I også altid finde hjem igen. Medbring også rigeligt med festivalstole, hovedpinepiller og powerbanks til jer alle.

You may also like...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


Warning: Parameter 1 to W3_Plugin_TotalCache::ob_callback() expected to be a reference, value given in /var/www/vitaminic.dk/public_html/wp-includes/functions.php on line 3464