Her er de billigste biler i 2017 – kåret som ”studerende-bilen”

Når man bor i en storby og er på SU, er en bil ikke altid det første, som man overvejer at anskaffe sig. Dog kan det være en stor fordel at anskaffe sig en bil, hvis man er en af dem, der vælger at leje en bolig lidt væk fra sit studie eller arbejde. I denne artikel vil vi præsentere dig for de billigste biler, der passer perfekt til den studerende, så du stadig kan betale både din husleje og have penge til fornøjelser.

En delt førsteplads

Mikrobiler er ikke dem, der sælger bedst på markedet lige nu, men de er alligevel gavnlige for studerende, og kvaliteten af dem fejler ingenting. Kampen står mellem Volkswagen Up, Opel Karl og Hyundai 10i. Alle tre biler er fremragende, og de må derfor dele en førsteplads. På trods af dette er det alligevel muligt at kategorisere dem.

Volkswagen up løber af med en tredjeplads. Grunden til dette er, at den er lidt dyrere end de andre to, samtidig med at den har nogle små mangler, som de to andre til gengæld opfylder. Motoren er lidt støjende, men til gengæld er det den bil med de bedste køreegenskaber.

På andenpladsen finder du Opel Karl. Den har den bedste motor af de tre og den billigste pris for en femdørs-udgave, der lyder på 79.990kr.

Der er god plads i bilen, men den plads er desværre taget fra bagagerummet. Med Karl får du en raffineret køreoplevelse.

Så er der ikke megen tvivl, Hyundai 10i er den mikrobil, der løber afsted med førstepladsen.

Grunden til dette er, at det er den bil, der ser mindst mikrobilagtig ud, og så har den en glimrende pris på 84.995kr. Desuden er den utrolig rummelig og meget støjsvag. Med 10i får du en sikker bil.

Husk at medregne ekstraudgifter som vinterdæk

Selvom en af disse biler umiddelbart kan virke som en forholdsvis billig løsning for dig som studerende, skal du huske, at der er en række ekstraudgifter, som skal lægges til oven i prisen. Det kan gøre en bil ganske dyr for en studerende, der lever på sin SU og løn fra et potentielt studiejob. En af de ekstraudgifter, som er særligt vigtig, at du lægger penge i, er vinterdæk, eftersom de har en stor indflydelse på din sikkerhed. Heldigvis behøver det ikke at være dyrt at købe vinterdæk.

Det er stor forskel på at køre på sommer- og vinterdæk. Sommerdæk griber ikke særlig godt fat, når der ligger bare lidt is eller sne på vejene, og det kan resultere i, at bilen ikke bliver til at styre – i værste tilfælde kan det tilmed føre til ulykker.

Vinterdæk, til gengæld, har et helt andet greb i vejen, når det bliver koldt, og det kommer din sikkerhed til gode, da bilen bliver noget mere stabil at køre rundt i. Ikke blot gør du dig selv en tjeneste, men dine medtrafikanter vil også nyde godt af, at du har en sikker bil i såvel sommer- som vinterperioden.

Desuden er vinterdæk mere eller mindre kun et engangsbeløb, eftersom vinterdæk kan opbevares den del af året, hvor det ikke er nødvendigt at køre rundt på dem. Nogle automekanikere kan opbevare vinterdækkene for dig, imens du andre gange er nødsaget til selv at opbevare dem hensigtsmæssigt.

You may also like...