Drømmer du om et job med coaching?

Coaching er blevet rigtig populært de seneste år. Det gælder både i forhold til kost, træning, øget selvværd og stress – blot for at nævne nogle eksempler. Det betyder også, at der efterhånden er rigtig mange uddannelser at vælge imellem, hvis dit drømmejob er et job, hvor du har mulighed for at coache og hjælpe et andet menneske.

Men hvilke uddannelser kan du kaste dig over?

Det får du fem bud på i dette blogindlæg.

Tag en uddannelse som personlig træner

Vil du gerne motivere andre til at få en aktiv hverdag, så kan du på blivpt.dk finde din uddannelse som personlig træner. Uddannelsen er komplet, hvilket betyder, at du får fyldt din rygsæk op med værktøjer, som du kan bruge til at hjælpe andre med at få sved på panden og få aktivitet ind i hverdagen på en effektiv og sjov måde. Som personlig træner har du ikke kun den opgave at sammensætte et træningsprogram, der passer til din klient. Du skal også fungere som motivationsfaktor og sparringspartner, så klienten opnår sine ønskede mål.

 

En uddannelse med en holistisk tilgang

Vil du gerne have en coachuddannelse, hvor du har en holistisk tilgang til menneskekroppen? Så kan en kostvejlederuddannelse være den rette for dig. Her får du redskaber til, at både du og din klient får kendskab til kroppens mange funktioner – og hvordan de spiller sammen. Det gælder eksempelvis både nervesystemet, hormoner, livsstil og kost. Da ingen mennesker er ens, vil du få en forståelse for, hvilke faktorer der har betydning for den specifikke persons ve og vel.

 

En uddannelse, der udvikler andres kompetencer

Et tredje bud på en spændende uddannelse, hvor du arbejder med at coache andre, er mentoruddannelsen. Med en uddannelse som mentor bliver du professionel i at coache andre i at udvikle deres kompetencer og herigennem opnå de resultater, de ønsker –eksempelvis på arbejdsmarkedet.

Som en del af mentoruddannelsen får du selv et væld af kompetencer såsom kognitiv coaching, analyse af udviklingspotentialer og personlige ressourcer samt coachingteknikker i forhold til at opnå de ønskede mål.

 

Uddannelsen, der hjælper andre til mental sundhed

Psykoterapeutuddannelsen er ligeledes en uddannelse, hvor du kan hjælpe et andet menneske med at udvikle og udnytte sine unikke kompetencer. Psykoterapeuten fokuserer på menneskets emotionelle selvindsigt og forståelse. Som uddannet psykoterapeut vil du kunne hjælpe andre med at håndtere livskriser, forskellige former for angst og meget mere. Derudover vil du lære en række teknikker, hvor du kan få psyken og det fysiske til at få kontakt med hinanden.

 

Lær andre at slippe stressen

Det er ingen hemmelighed, at flere og flere mennesker føler sig stressede og føler, de ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. På uddannelsen som stressterapeut får du indsigt i den emotionelle biologi. Det vil sige, at du får indsigt i de medfødte faktorer, der påvirker menneskers adfærd og følelser. Du får også kendskab til psykoterapien, og tilsammen giver dette dig værktøjer, som du kan bruge til at til at hjælpe andre med at håndtere og/eller forebygge stress.

 

 

You may also like...