“Must-haves” til sommerens musikfestivaller 2018

Nu står festivalsæsonen for døren, og det er forståeligt, at man gerne vil klæde sig det bedste, man kan. Men måske der er mere at vinde ved at klæde sig efter omstændighederne og se i øjnene, at Danmark selv i højsommeren kan byde på både skarp solskin, regn, vind og mudder alt sammen inden for bare få dage.

Forudse både sol og regn

Danmark har ikke hverken størrelsen eller vejret til at skabe en festival som eksempelvis Coachella i Californien, USA, som kan prale af vejret, men også sin helt egen vintage tøjkultur og så i øvrigt omkring dobbelt så mange besøgende som Danmarks største festival, Roskilde Festival.

Dresscoden på Smukfest, Jelling, Tinderbox osv. er altså ikke synderligt anderledes, end den er for dig derhjemme; Klæd dig, så du har det behageligt i dit tøj.

Mangler modemanden i dig eller din kæreste noget nyt, behageligt og lækkert, så tjek de sidste nyheder fra Hardcasa.dk. Men tag hensyn til, at vejrudsigten ofte har budt på regn de sidste år, og at festivaler oftest foregår på marker, græsplæner og grusstier. Drop kavalerskoene. Drop hælene. Drop den delikate, hvide skjorte eller kjolen med elegante frynser. Gem det til en elegant fødselsdagsfejring og følg i stedet disse råd inden festivalen.

Pak hatten ned i tasken og medbring begge dele

Til kvinderne så er det tricket at blande tilbehør som tasker og hatte ind i billedet for at se ekstra fin ud, men også være ekstra forberedt. En lille taske med en stærk kæde eller en bæltetaske er både praktisk og dødlækkert i 2018 og er en sikker måde at gemme mobil, kort, cigaretter osv. tæt på livet, så det hele kommer med hjem efter en lang aften på forreste række til koncerten.

Husk at medbringe en lille regn-poncho af plastik deri, der ingenting fylder før brug og koster cirka 15 kr., så man kan efterlade den efter behov uden det store økonomiske tab.

For begge køn gælder det at hatten, der både giver ly fra solen samt et ekstra touch til outfittet, ikke skal undervurderes. Den klassiske kasket holder altid, men med bøllehattens comeback har den fået lidt konkurrence, fordi bøllehatten har den ekstra finesse, at man også får skygge til nakken. Den fylder desuden heller ingenting, når den er foldet sammen, så den kan snildt lægges ned i lommen eller din – eller din venindes – førnævnte taske, når det er overskyet.

Vælg gummisko over sandaler og laksko

Når det kommer til fodtøj, må det gentages, at der ikke er en trend om nogle delikate, dyre sko, som du bør have på for at bevise for nogen, at du er med på moden. Festivalsmudderet vil højst sandsynligt reducere alles sko til den samme brune, snaskede klud om foden før eller siden, så find en lukket gummisko eller lærredssko, der kan vaskes, når turen er omme, eller find et par fede gummistøvler – de er ikke umulige at finde i 2018.

Åbne sandaler er fine, men de er ikke en god idé at udsætte din fødder (og før eller siden ejendelene i dit telt) for, når alkohol, mudder, toiletvogne og tiltissede græsområder begynder at blande sig i takt med festivalens fremskreden.

Klæd dig komfortabelt

Det bedste tøj på en festival er det, der både er lækkert at se på, dejligt at bære og praktisk at styre. Bukser i stof der tørrer hurtigt, de helt basale dur-til-alt-denimshorts, skjorter, der dur på forskellige faconer til begge køn og både tilbyder skygge til armene eller varme til overkroppen, og ellers det tøj som du forestiller dig, at du ville føle dig mest bekvem i, hvis du skulle ud på en low-key pub og ved, at du sandsynligvis først kommer hjem efter kl. 05. Har du det ikke allerede, så skal du på en lille shoppetur.
Tøj, som du vil smide i løbet af denne aften, som du er nervøs for kommer hjem med travler i dets fine tøjmateriale, eller som du ikke tror, at selv en skånsom rens vil kunne gøre fint igen – lad det ligge!
Det er ingen hemmelighed, at de bedste aftener i øvrigt er dem, hvor man føler sig godt tilpas i sit skind og i sit tøj, så man kan fokusere på omgivelserne i stedet for på, om tøjet sidder ordentligt.

You may also like...