Online nomad: Iværksætter uden ejendele

Ifølge ordbogen er en digital nomade en person, hvis arbejde er geografisk uafhængigt og afhænger af teknologi.

Flere og flere bryder fri af 9-4 hverdagen, og springer ud som iværksætter via nettets mange mulighder for at at forfølge sin drøm om at blive iværksætter.

Hvis du kan leve uden det store hus, bilen og i det hele taget nyder at have dine ting i en håndbagage, så er det en spændende mulighed for at kombinere rejselyst og iværksætteri med et simpelt setup.

Hvordan kommer jeg igang?

Det er fantastisk at kunne arbejde fra alle lokationer med internet. Det er faktisk alt der kræves, når du først har taget skridtet og kan forsørge dig selv. I dette indlæg skal vi se på hvilke muligheder der ligger for at skabe den løbende indkomst på farten, og hvilke forholdsregler man bør foretage sig.

CAH4964_web

Foto credits: Friluftsland.dk.

Der er enormt mange måder at være digital nomade som iværksætter.

Har du allerede en virksomhed for eksempel, kan du starte med at teste at arbejde hjemmefra via programmer som Skype, Fjern-skriveord osv. Sandsynligvis arbejder dine medarbejdere bedre end du tror uden din fysiske tilstedeværelse, og hvis ikke kan du ansætte medarbejdere til at overse arbejdet i virksomheden i de perioder du er væk.

Hvis du overvejer at starte en internet-virksomhed bør du også overveje at købe en allerede eksisterende virksomhed. Det er selvfølgelig risikofyldt at overtage en virksomhed, men til gengæld slipper du for den omfattende og tidskrævende opstartsfase, og der er altid mange virksomheder til salg på fx. Amino.

De mest succesfulde digitale nomader har ofte bygget en virksomhed fra bunden. Det er imidlertid en omfattende opgave, som det kan være en stor fordel at vente lidt med.

Et godt tip er at opbygge erfaring som medarbejder på andre online virksomheder som for eksempel at arbejde som freelancer. Det kan du gøre på mange måder:

  • Tekstforfatter
  • Programmør
  • Designer
  • Video-editor
  • osv.

Husk A-kassen – det danske sikkerhedsnet

Danskere har i A-kassen en unik mulighed som omrejsende iværksættere, som ikke findes magen til i resten af verden.

Dagpenge er et utroligt godt sikkerhedsnet for selvstændige, og A-kasser som http://krifaerhverv.dk/ tilbyder endda gratis juridiske og vejlednings-hotlines til hjælp – super smart når du sidder langt væk hjemmefra og har brug for nogle gode råd.

Du får altså meget mere end en sikkerhed, hvis virksomheden skulle glippe – du får også hjælp til at undgå dén situation.

Mange iværksættere er for stolte til at melde sig ind i en a-kasse, og det bunder som oftest i uvidenhed.

Betaler du din skat i Danmark bør du også børe brug af de mange gode tilbud der følger med i vores samfund – og her er a-kassens sikkerhedsnet bestemt en af de stærke sider af dansk velfærd og tryghed.

rejse

Du har altså en fordel, der gør dig mere konkurrencedygtig end de andre digitale nomader som dansker i og med at du ikke skal bekymre dig så meget for ledighed. Dét er jo trods alt i både din og A-kassens interesse.

Find din passion og gør den til din levevej

Nettet er et genialt sted at starte, hvis du ønsker at droppe 9-4 og springe ud som iværksætter. Personligt har jeg sammen med konen starten Youtube-kanalen GoDownsize.com med tilhørende blog, som vi i dag stort set kan leve af.

Det har taget 3-4 år at komme dertil, og det har været hårdt arbejde, men det er det som bekendt altid, når man ønsker at starte noget op fra bunden.

rejser

Vi har valgt at blogge og lave videoer, da det er noget vi elsker, og på disse medier deler vi vores erfaringer og viden, og via reklameindtægter kan vi finansiere det meste af vores aktiviteter og rejser i dag.

You may also like...