Tjek strømforbruget på køleskabet og fryseren

Ifølge energistyrelsen bruger den almindelige dansker ca 14% af sin energi på nedkøling og nedfrysning. Det er imidlertid langt fra alle, der holder sig under de 20%. Samtidig er det et forbrug, der relativt nemt kan spares på.

Inden du går i gang med denne artikel så tjek først og fremmest temperaturen på dine installationer. Køleskabe skal være indstillet på 5 grader, mens frysere skal være -18.

For hver grad under de optimale temperaturer stiger energiforbruget med 2-5% (og endnu mere, hvis energimærkningen er ringere end A+) uden nogen egentlig fordel for madens holdbarhed.

Hvordan ser jeg, hvor meget mit køleskab og fryser forbruger?

Find energimærkningen på dit køleskab eller din fryser. Mærkningen er lovpligtig i alle EU-lande, så hvis du ikke kan finde den i din manual kan du google modellen eller ringe til forhandleren. Når du har fundet energiklassen, mangler du bare at finde størrelsen i liter.

Herefter kan du finde et ret præcist estimat på kWh per år og årligt energiforbrug ved at gå ind på på oversigten på sparenergi.dk. Den er nemlig fremragende til at vise dig både nuværende forbrug og eventuel besparelse ved nykøb.

energiforbrug-testvinder-koeleskabe

Kan jeg stole på energimærkningerne?

Det korte svar er ja.

Hvidevarer testes uophørligt i testrækker på 3-4 uger, i neutrale forsøgsmiljøer hvor de testes mod en uafhængig hvidevare(oftest Miele). Reglerne for testningen af hvidevarerne er ekstremt detaljerede, og testningen nådesløs. Testresultaterne leveres til en lang række sites og sammenligningstjenester samt hvidevarerforhandlerne. Du kan fx. se testvindere af køleskabe her.

Lever producenterne ikke op til dén energiklasse de påstod, betaler de selv for testningen og må ikke bruge den mærkning de selv havde kommet frem til.

Et par tips

  • Fjern rimen – den kan betyde utætte lister ved lågen i nogle tilfælde, og i alle tilfælde er det en ommer. Er der mere end bare en halv centimeter, må fryseren nemlig på overarbejde.
  • Placér fryseren det koldeste sted i huset – og aldrig tæt på steder, der bliver varme om sommeren eller er opvarmet ved eksempelvis radiator
  • Tjek, at luften kan cirkulere om fryseren og køleskabet – står de for tæt på væggen slipper varmen ikke effektivt væk. Det giver større forbrug.

Nykøb

En smart løsning for de, der ikke har brug for en stor kummefryser men kan nøjes med lidt mindre er køle-fryseskabe. Her befinder fryseren sig – alt efter type – i en fryseboks eller på de nederste hylder.

Har man en halvt fyldt kummefryser f.eks. kan det give stor bonus for både miljøet og pengepungen at skære ned på pladsen. Al den ekstra plads, der skal holdes kold er rent spild – og så har køle-fryseskabe også dén fordel, at de samler al maden et sted. Nogle køle-fryseskabe har energimærkninger med den absolut bedste rating: A+++!

Husk dog på at kigge efter køle-fryseskabe med dobbelt kompressor – her er temperaturreguleringen seperat og væsentligt bedre end den alternative enkelte. Enkelte kompressorer kan nemlig ofte overkompensere og køle mere end nødvendig i fryserummet.

You may also like...