5 gode gaveidéer til den nybagte mor

Kender du en nybagt mor, som fortjener at få en gave?

Ved du ikke, hvad du skal give hende?

Så læs med her, hvor du får 5 forslag til gode gaver til den nye mor.

1) Ting til den lille ny

Det kan godt være, du gerne vil give moderen noget, men ofte kan det mest behjælpelige være praktiske ting til babyen.

Der er massevis af sager, man har brug for som nybagte forældre, og det kan hurtigt blive dyrt, hvis man skal købe det hele selv. Vil du gerne give en gave, som den nye mor virkelig kan få glæde af, kan du derfor med fordel købe noget praktisk såsom:

  • Pusletaske
  • Sut
  • Tøj
  • Bide-legetøj

2) Selvforkælelse til mor

Skal det udelukkende være en gave til moderen, er ting til selvforkælelse oplagt.

Hun har længe sat sig selv i baggrunden, og hun kommer til det de næste mange år også, så mind hende om, at det er okay at bruge tid på sig selv en gang i mellem. Du kan for eksempel give hende lækre spaprodukter såsom ansigtsmasker og badesalt, så hun kan pleje sig selv uden det helt store besvær.

Det er naturligvis også oplagt at invitere hende i for eksempel kurbad eller på badeanstalt.

3) En oplevelse for forældrene

Som nybagte forældre går der utroligt meget tid med at passe den lille ny, og der er derfor ikke altid så meget tid tilovers til at nyde hinandens selskab.

Derfor kan en gaveidé også være en oplevelse for forældrene, så de eksempelvis kan komme ud at spise eller i biografen.

Inkluderet i gaven er naturligvis, at du tager dig af junior, så de roligt kan have en aften eller dag for dem selv – det har de uden tvivl brug for.

4) Hyggeting til hjemmet

Efter en fødsel venter barslen, og det er en fantastisk tid.

Det er imidlertid også en tid, hvor man som nybagt mor bruger rigtig mange timer derhjemme, og derfor skal hjemmet være et rart sted at være. Du kan derfor også overveje at give den nye mor et lækkert tæppe, en fin vase eller nogle søde lysestager, så hjemmet bliver hyggeligt og indbydende, og hun får lyst til at tilbringe mange timer her i selskab med sin nye guldklump.

Se fx. udvalget de søde lysestager (øverste række) hos fermliving.dk.

5) Et gavekort på praktiske gøremål

Det er hårdt at blive forældre, og derfor kan det være en kæmpestor hjælp, hvis du af og til giver en hånd med med nogle praktiske gøremål.

En gave som både er hyggelig, personlig og yderst rar at få er derfor et gavekort på praktiske gøremål. Således kan du selv lave et gavebevis, hvor der eksempelvis står, at du et vis antal gange vil komme forbi for at ordne vasketøjet, lave aftensmad eller støvsuge huset.

De nye forældre vil uden tvivl sætte pris på en sådan gave, og det er en måde, hvorpå du kan hjælpe dem, uden at de direkte behøver at spørge om din hjælp.

You may also like...