Tips til light travelling (rejse med kun håndbagage)

At lade den store kuffert blive hjemme kan være en fordel. Ingen spildt ventetid, når vi når frem. Men hvordan er det lige, vi får en lille kuffert, der som oftest kun må veje sølle 10 kilo, til at række til en uges sommerferie. Tro det eller lad være, men det kan faktisk lade sig gøre!

Miniatureudgaver af det meste

En uge lyder måske af meget, når du holder den op imod de få kilo, din håndbagage må veje. Men tænk dig om, for hvor meget kan du egentlig nå at få brugt på små 7 dage? Det første sted, hvor du sparer meget plads (og kilo) er på hele den elektroniske del af vores liv.

Mobilen er der ingen, der slipper velvilligt, men det er sjældent nødvendigt at pakke den bærbare computer (inklusiv lader og mus naturligvis). Pak i stedet din tablet (eller lån en). På den kan du tjekke det allermest nødvendige som din mail, hvis det skulle være påtrængende. Og så slipper du for den dårlige samvittighed, du ellers ville få ved at kigge på computeren, og blive mindet om det arbejde, du jo godt lige kunne lave.

Hold nu ferie, når du er afsted :)

En anden ting, der tit fylder (for kvinder især), er toilettasken! Den ene del efter den anden finder vej til kufferten, og inden du ser dig om, er den fyldt op med make-up, tandpasta, shampoo, cremer og styling produkter. Det fylder, det vejer og så er det desuden ikke tilladt at medbringe flasker med mere end 100 ml! Løsningen er ligetil.

I dag kan vi få alt i miniatureudgaver, så fyld i stedet toilettasken med små udgaver af det allermest nødvendige. Og overvej endnu engang, om det nu er absolut nødvendigt med hårkuren, neglelakkerne og 3 forskellige slags solcremer. Svaret er nej.

small-bottles

Billede fra GoDownsize.com

Pak anvendeligt tøj og sko

Angående tøj, så fylder sommertøj heldigvis en del mindre end hvis det var skituren, der stod for døren. Alligevel bliver håndbagagen hurtigt fyldt op, for det er så skønt endelig at have en lejlighed til at få brugt alt det sommertøj, som det danske vejr for sjældent lader os trække i. Men når du kun rejser med håndbagage, er du altså nødt til at pakke efter anvendelighed.

Som mand bør du droppe at pakke jeans overhovedet; du kommer alligevel ikke i dem i 30 graders varme. Pak derimod denim shorts til dagene og et par chinos til de aftener, hvor du skal ud. T-shirts gør dine shorts afslappede, og med et par fede skjorter i kufferten er du også klar til en god middag og vin. Og så er tre par sko absolut maksimum. Rejs i et par sneakers, og pak så et par sandaler og endnu et par sko. Mere behøver du ikke.

Vil du gerne have et par lange bukser med, så tag dem på ombord i flyet med et par shorts under, så sparer du det i bagagen ;)

For kvindernes vedkommende er de lette sommerkjoler perfekte til både strandturen og en hyggelig middag om aftenen.

Pak desuden nederdele og toppe, der kan matches på forskellige måder, og du får nemt flere outfits ud af ganske få stykker tø!

Fx. lette sommerkjoler, som både kan anvendes på stranden og til en restaurant. Fordelen ved de tynde af slagsen er, at du også kan anvende dem indeni bukserne uden at det ses, og så har du pludselig også en ekstra let trøje! Du kan finde masser af sådanne kjoler hos Katoni

Et andet godt tip er at tage en smule vaskepulver med, så kan du klare dig med meget mindre tøj, da du hurtigt kan vaske et par underdele eller en t-shirt i en håndvask på hotellet.

Det kan være svært for kvinder, men begræns fodtøjet, for det er endnu en ting, der vejer. Rejs i et par komfortable sko, der egner sig til gåture og sightseeing. Og nøjes så med at pakke et par lette sandaler og et par espadriller med plateau, som du også sagtens kan bruge ude om aftenen.

Mangler det sidste til håndbagagen

Dette er blot gode ideer til, hvordan du på nemmest mulig vis får pakket din håndbagage, så den rækker til en hel uge. Hvis du har taget nogle af rådene til dig, og vil forsøge at komme igennem sommerferien kun med én lille kuffert per mand, vil du opleve at du føler dig lettere :=)

You may also like...